Tekst: Christian Milbo Foto: Christian Milbo
Fra magasinet Outsite
Første test foregår hjemme i haven. Vi skal have bålhygge og børnene får lov, på deres egen måde, at gå amok på en Kindling Cracker. Det går super godt og de morer sig rigtig meget de små.
Jeg får dog også prøvet den, for jeg skal se om den også kan lave optænding eller om den kun kan flække - intet problem.
Til institutioner, skoler, børnefamilien og især på shelter pladser, hvor Kindling Crackeren kan boltres fast, giver kløveren god mening.
Herhjemme var der i hvert tilfælde ingen tvivl: Børnene var med og oplevede selv, at bidrage til bålhyggen. Der gik ikke lang tid, før nettet med brænde var kløvet og ungerne spurgte efter mere. Jeg forstår udmærket godt, hvis man er for ”fin” til at ty til let værktøj, sådan kan jeg også selv have det, men det er jo heller ikke den målgruppe Kindling Crackeren er rettet mod.
Jeg tager stadig øksen med ud på tur, men herhjemme, vil Kindling Cracker være med til bålhyggen.
Anden test udføres på sheltertur og her bliver der kløvet utroligt meget brænde. Der går lidt sport i at se, hvor hurtigt man kan kløve og så tabte øksen i øvrigt konkurrencen, ganske som spået.
Den virker som den skal og er meget robust og fremstillet i støbejern. Så du kan også få glæde af Kindling brændekløveren med dine børnebørn og oldebørn.
Kindling Crackeren fås i to udgaver: