Æbleskiver - Mad over bål

Oktober 18, 2018 2 min. læsning

Æbleskiver på bål - Mad over bål

Æbleskiver tilberedt på bål

Æbleskiver tilberedt på bål af 18. Oktober 2018

Sådan laver du lækre æbleskiver over bål.

Forberedelsestid: 45 minutter
Bagetid: Ca. 5 min.
Til: 20-25 stk.
Æbleskivepande til bål

Lær at lave smagfulde æbleskiver som hele familien vil elske. Duften af æbleskiver og bål er noget af det bedste, når den står på hygge med hele familien. Her får du en opskrift på klassiske, lækre og svampede æbleskiver med kærnemælk som du kan tilberede over bål.

Ingredienser:
  • 200 g. hvedemel
  • 1/4 tsk. salt
  • 1/2 tsk. natron
  • 1 spsk. vanillesukker
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 4 dl. kærnemælk
  • 100 g. smeltet smør eller margarine
  • 3 æg
  • 1 spsk sukker

Fremgangsmåde:

Skil æggehvider og blommer i hver sin skål.

Pisk derefter sukker og æggehvider luftige og stive.

Bland æggeblommer, salt, natron, vaniljesukker og mel sammen.

Pisk dejen og hæld gradvist kærnemælken i indtil dejen er glat og ensartet.

Tilsæt herpå det smeltede smør i dejen.

Vend til sidst de stivpiskede æggehvider i dejen.

Brug lidt smør eller smagsneutral olie i hullerne i æbleskivepanden.

Fyld hullerne i æbleskivepanden 3/4 op med dej og bag æbleskiverne over flammerne i bålet.

Når kanterne begynder at blive faste, og du kan vende æbleskiverne uden at de går i stykker, så vend dem rundt på siden og lad den flydende dej flyde ud i panden. Det er også under denne proces du kan fylde din æbleskive med creme, chokolade eller andet.

Fyld til sidst hullet op med dej og vend dem hele vejen rundt så æbleskiven er lukket.

Vend æbleskiverne under den sidste del af stegningen, så de bliver gyldne og sprøde hele vejen rundt.

Forslag til tilbehør:

  • Flormelis
  • Syltetøj
  • Friske bær

Har du brug for en perfekt æbleskivepande til bålet? Prøv vores Æbleskivepande velegnet til bål


Skriv en kommentar


Findes også i Opskrifter

Andesteg - Mortens aften
Andesteg som i gamle dage

November 10, 2018 2 min. læsning

Læs mere
One pot - Bålmad - Outdoor Cooking
One Pot - bøf stroganoff

November 07, 2018 2 min. læsning

Læs mere
Klatkager - Mad over bål - Outdoor Cooking
Klatkager - Mad over bål

Oktober 31, 2018 1 min. læsning

Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV